BO SOM DU VIL
25., 26. og 27. februar 2027
I videoerne her møder du Albert, Filippa, Jonas, Laura, Nikoline og Sultan, som hver især fortæller om og viser deres måde at bo på som studerende i Aarhus.
Se med og få inspiration til dine egne boligvalg, så du kan danne dig et mere nuanceret billede af boligmulighederne i Aarhus og måske finde lige præcis den løsning, der passer til dig, dine behov og dit kommende studieliv.

Der er boliggaranti for nye studerende i Aarhus. Det betyder, at du kommer foran i køen og tilbydes en kollegie- eller ungdomsbolig med indflytning mellem 15. juli og 1. januar. Boliggarantien gælder nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret.