Om studieboliggarantien
Der er boliggaranti for nye studerende i Aarhus. Det betyder, at du kommer foran i køen og tilbydes en kollegie- eller ungdomsbolig med indflytning mellem 15. juli og 1. januar. Boliggarantien gælder nyoptagne på en uddannelse i Aarhus med start i efterårssemesteret.
Vær opmærksom på, at du kan få tilbudt en bolig med overtagelse fra 15. juli – også selvom du har søgt senere indflytning på den normale venteliste.
TILMELDINGEN LØBER FRA 1. FEBRUAR TIL 15. AUGUST.
Læs om regler og boliger, opret en boligansøgning og tilmeld dig boliggaranti på ungdomsboligaarhus.dk.
Husk på forhånd at orientere dig godt i boliggarantifolderen og de generelle guidelines.
Søg bolig gennem UngdomsboligAarhus
Kollegiekontoret er en almen boligorganisation, som samarbejder med de øvrige boligforeninger i Aarhus om at udleje ca. 11.000 ungdoms- og kollegieboliger.
Samarbejdet kaldes UngdomsboligAarhus, og gør søgningen af ungdomsboliger lettere. Det betyder, at du gratis kan søge alle boliger ét sted.
Samarbejdet gælder kun under ansøgningsprocessen. Når en ansøger har sagt ja-tak til en bolig, er det den enkelte boligforening, som overtager administrationen af boligen (dvs. lejekontrakter, vedligeholdelse og opsigelse af boligen).
Her finder du os
Kollegiekontoret i Aarhus
Hack Kampmanns Plads 1-3, 1.th.
8000 Aarhus C.
Åbningstider
Mandag – onsdag: kl. 10-14
Torsdag: kl. 10-17
Fredag: Lukket
Kontakt
Tlf.: 8613 2166