Religionsvidenskab

Aarhus Universitet

NB: beskrivelserne til u-days 2024 ligger først klar fra start januar 2024.
22., 23. og 24. februar 2024

Vi glæder os til at se dig til u-days. I år kan du møde os på campus og online.

Forbered dig

Inden du møder op til u-days, kan du forberede dig ved at læse, lytte og quizze på bachelor.au.dk/udays, så du får allermest ud af dagene.


Torsdag
Online præsentation af uddannelsen

Har du ikke mulighed for at besøge os på campus? – mød os til en online live session

Mød os online torsdag den 23. februar kl. 16:30-16:50.

Her har vi en online live session via Zoom. I vores online live session kan du møde vores studenterstudievejledere, høre mere om uddannelsen og stille spørgsmål:

https://aarhusuniversity.zoom.us/j/68935050335

Vil du gerne deltage i flere online live sessions?

Alle AU-uddannelser afholder en online live session torsdag den 23. februar mellem kl. 15.30 og 17.30, så du kan nå at deltage i mere end én session. Tjek programmet for de uddannelser som du er interesserede i for at se tidspunktet for deres online live session.


P.s. Alle sessions bliver optaget, så du kan se eller gense dem fra den 1. marts på de enkelte uddannelsers sider på bachelor.au.dk.


Fredag
Introduktion til Religionsvidenskab v/ uddannelsesleder

Vores uddannelsesleder, Marianne Qvortrup Fibiger, vil byde jer velkommen og give et overordnet indblik i, hvad vi studerer på Religionsvidenskab.

Om Religionsvidenskab v/ studenterstudievejlederne

Studenterstudievejlederne vil præsentere studiets opbygning og fag samt studiemiljø. De vil også fortælle lidt om hverdagen som studerende.

Pause
Snus til fagets indhold – en prøveforelæsning v/ Ph.d. Emma Cecilie Sørlie Jørgensen

Find ud af, hvordan det er at være til undervisning, og få et eksempel på, hvad vi arbejder med på Religionsvidenskab. Emma vil fortælle om den oldnordiske tekst Vǫlsa þáttr, der omhandler et ritual i hjemmet, hvor kvinden har rollen som rituel specialist. Fortællingen finder sted i en tid hvor oldnordisk religion er ved at forsvinde, idet flere og flere konverterer til kristendommen, og husmoderens aftenritual kan ses som et forsvar imod dette. I oplægget vil du blive klogere på elementer som ritual, overgangen til kristendommen, køn og hvordan kendskabet til oldnordisk sprog påvirker vores fortolkning af kildematerialet.

Kort pause
”Hvad kan jeg blive” v/ studenterstudievejlederne – om jobmuligheder med en uddannelse i Religionsvidenskab

Kan du gætte hvad færdiguddannede religionsvidenskabere laver? I skal quizze om netop dette spørgsmål og studenterstudievejlederne vil vise jer konkrete eksempler på forskellige karrieremuligheder og -veje.

Hvordan er det så at studerer Religionsvidenskab? - Paneldebat med studerende på Religionsvidenskab

Vi har inviteret 3 studerende fra forskellige semestre til at komme forbi og besvare jeres spørgsmål. Det kan være om alt fra studiestart, eksamen og studiemiljø til overgangen fra gymnasie til universitetet og at flytte hjemmefra. Alle spørgsmål og overvejelser er velkomne.


Lørdag
Uddannelsesmesse på Aarhus Universitet

Lørdag den 25. februar fra kl. 10.00 til 15.00 slår Aarhus Universitet dørene op til u-days uddannelsesmesse. Læs om hvad du kan opleve, hvis du deltager enten fysisk i Aarhus eller via live stream online og find tips og tricks til at forberede dig på u-days her www.bachelor.au.dk/udays

Tværfagligt oplæg

Bliv klogere på Religionsvidenskab, Arabisk- og islamstudier og Teologi, når studievejlederne fra de forskellige uddannelser fortæller om forskelle og ligheder.

Hvis du har spørgsmål til programmet, studiet eller andet, så kan du altid kontakte os på:
stv-rv@teo.au.dk

Har du brug for at kunne parkere? Find information om gratis parkering udvalgte steder på AU’s u-days side.

Har du brug for hjælp til at finde rundt? Brug AU Bygningskort til at finde den bygning og det lokale du skal være i.

Kontakt

Tlf. 93522561
Mail: stv-rv|teo.au.dk

Links

Læs mere om Aarhus Universitets uddannelser
Læs mere om Religionsvidenskab

Arrangementer

Klik på hjertet i øverste højre hjørne og gem dit program ved at klikke på
”Log på med Facebook”.