28. februar, 1. og 2. marts 2019

Indien- og Sydasienstudier

Kort om Indien- og sydasienstudier

Indien- og Sydasienstudier er et sprogbaseret områdestudium, hvor du lærer hindi, der er det mest udbredte sprog i Sydasien. Samtidig lærer du om regionens historie, kultur og samfundsforhold. Indien- og sydasienstudier beskæftiger sig først og fremmest med Indien, der er regionens største og vigtigste land, men der er også mulighed for at komme ind på forholdene i de øvrige lande i området så som Pakistan, Bangladesh, Nepal eller Sri Lanka. Du får et indgående kendskab til de komplekse strukturer i de sydasiatiske samfund, og du arbejder med nutidens populærkulturer og hverdagslivet i Sydasien.

Læs mere om uddannelsen


Kom til u-days på Indien- og Sydasienstudier

Til u-days kan du høre om vores bacheloruddannelses opbygning og indhold. Når du går hjem efter et par timer sammen med studerende, undervisere og studievejledere fra uddannelsen, vil du have haft muligheden for at stille en masse spørgsmål og forhåbentlig være mere afklaret om dit uddannelsesvalg.


Præsentation af uddannelsen torsdag den 28. februar

13.00-13.50: Om Indien- og Sydasienstudier

Oplæg ved studenterstudievejleder Søren Karlsen Glensholm om studiets opbygning, fag, adgangskrav, studiemiljø, jobmuligheder etc.


14.00-14.50: Paneldebat med studerende

Vi afholder sammen med andre Globale studier en fælles paneldebat, hvor studerende på forskellige semestre fra alle studier vil debattere og komme med deres syn på alt lige fra studievalg til karrieredrømme. Her bliver der også rig mulighed for at stille spørgsmål, se eksempler på læsemateriale og semesterplaner.


15.00-15.40: Miniforelæsninger

Kom og oplev, hvordan en forelæsning på universitetet foregår. Du vil møde undervisere fra Japanstudier, Kinastudier samt Indien- og Sydasienstudier, der hver især giver en smagsprøve på universitetet gennem en række miniforelæsninger. Temaet er ”miljøudfordringer” og vil give et indblik i, hvordan emnet belyses fra forskellige regionale og faglige perspektiver.


15.40-15.50: Oplæg ved Globale Studiers Fagudvalg

Vi får besøg af repræsentanter fra vores fagudvalg på Globale Studier. De fortæller om, hvordan man som studerende kan engagere sig i spændende aktiviteter uden for undervisningen, og sørger for, at du får et godt indblik i det rige foreningsliv på Aarhus Universitet.


15.50-16.00: Opsamling og tak for i dag

Vi samler op på dagen og laver evalueringer.


Præsentation af uddannelsen fredag den 1. marts

09.00-09.45: Om Indien- og Sydasienstudier

Oplæg ved studenterstudievejleder Søren Karlsen Glensholm om studiets opbygning, fag, adgangskrav, studiemiljø, jobmuligheder etc.


9.50-10.30: Paneldebat med studerende

Vi afholder sammen med de andre Globale studier en fælles paneldebat, hvor studerende på forskellige semestre fra alle studier vil debattere og komme med deres syn på alt lige fra studievalg til karrieredrømme. Her bliver der også rig mulighed for at stille spørgsmål, se eksempler på læsemateriale og semesterplaner.


10.35-11.50: Miniforelæsninger

Kom og oplev, hvordan en forelæsning på universitetet foregår. Du vil møde undervisere fra Japanstudier, Kinastudier, Indien- og Sydasienstudier, Brasilianske studier og Ruslandslandsstudier, der hver især giver en smagsprøve på universitetet gennem en række miniforelæsninger. Temaet er ”miljøudfordringer” og vil give et indblik i, hvordan emnet belyses fra forskellige regionale og faglige perspektiver.


11.50-12.00: Opsamling og tak for i dag

Vi samler op på dagen og laver evalueringer.


Uddannelsesmesse lørdag den 2. marts

Lørdag d. 2. marts kl. 10.00 – 15.00 slår Aarhus Universitet dørene op til den store uddannelsesmesse, hvor du i og omkring Søauditorierne i Universitetsparken har mulighed for at møde alle vejledere på tværs af uddannelserne. Her er der også mulighed for at deltage i en lang række oplæg, der sætter fokus på ligheder og forskelle blandt uddannelser. Du kan også få hjælp og information om valg af uddannelse, optagelse og hvordan man finder bolig og studiejob i Aarhus.

Læs mere om uddannelsesmessen og se det fulde program


Praktisk information

Find rundt på Aarhus Universitet

Download app’en ”AU Find” og få hjælp til at finde rundt. I app’en kan du finde kort over universitet og søge på bygningsnumre.

Alternativt kan du bruge AU’s bygningskort.


Transport

Du kan både tage Letbanen og flere af Midttrafiks bybuslinjer til Aarhus Universitet.

Download Rejseplanens app eller brug hjemmesiden, www.rejsplanen.dk, til at finde information om linjer, afgange og stoppesteder.



Arrangementer

Præsentation af uddannelsen

28. februar 2019
Kl. 13:00–16:00
Vis mere

Aarhus Universitet, Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 7
8000 Aarhus C
Bygning: 1467
Lokale: 215
Bus: L2, 5A, 12, 16, 18
Føj til mit program

Præsentation af uddannelsen

1. marts 2019
Kl. 09:00–12:00
Vis mere

Aarhus Universitet, Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 7
8000 Aarhus C
Bygning: 1467
Lokale: 215
Bus: L2, 5A, 12, 16, 18
Føj til mit program

Kontakt

Tlf.87152534
Mail:studievejleder.iho|au.dk

Links

Læs mere om Aarhus Universitets uddannelser
Læs mere om Indien- og sydasienstudier
“Gør dig selv den tjeneste at tage til u-days”

Anna 19 år, 3.g

“Fedt at man kan besøge flere uddannelser på en dag!”

Besøgende til u-days