Velkommen til Administrationsbacheloruddannelsen
Interesserer du dig for politik, økonomistyring, jura, projektledelse samt offentlig forvaltning? Er du en skarp formidler, der er god til at få mennesker til at samarbejde, og har du lyst til at kombinere en solid viden om samfundet og dets udvikling med en professionel kompetence til at administrere, planlægge og understøtte drift og udvikling i offentlige organisationer? Så er Administrationsbacheloruddannelsen noget for dig.
En administrationsbachelor kan arbejde i alle typer politisk styrede organisationer. Han eller hun kender til rammerne for administrativ opgaveløsning i kommuner, regioner, stat og på EU-plan og ved, hvordan de indbyrdes spiller sammen.
Administrationsbacheloren arbejder på et solidt grundlag af samfundsfaglige teorier og metoder og kan omsætte dem i konkrete resultater. Arbejdsopgaverne kan bl.a. omfatte projektledelse, sagsfremstilling, undersøgelser og analyser, projekter og processer samt organisationsudvikling primært inden for den offentlige sektor.
Deltag og hør nærmere om uddannelsen, når studiekoordinator/optagelsesvejleder og studerende præsenterer uddannelsen og fortæller om studielivet.
Program
Administrationsbacheloruddannelsen afholder u-days den 25. og 26. februar.
Arrangementet foregår på VIA University College, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C, lokale B5.07 A+B.
Program for fredag og lørdag Se nedenstående programbeskrivelse | |
Præsentation af Administrationsbacheloruddannelsen Mød studiekoordinator/optagelsesvejleder fra Administrationsbacheloruddannelsen. Få en præsentation af uddannelsen og bliv klogere på, hvad en administrationsbachelor er. Præsentationen indeholder en introduktion til uddannelsens indhold og opbygning, valgmoduler, praktik, internationale muligheder og karriere. | |
Hverdagen som studerende på Administrationsbachelor - Studieliv og studiemiljø Mød en studerende fra Administrationsbacheloruddannelsen og bliv klogere på, hvordan det er at være studerende. Præsentationen indeholder en introduktion til studiemiljøet og faciliteter på uddannelsen. Du får ligeledes mulighed for at stille spørgsmål. | |
Rundvisning på campus Kom med på en rundvisning på campus og oplev stemningen, hvor du får en introduktion til de mange forskellige faciliteter på campus. | |
Vejledningscafé Information om adgangskrav og optagelse på uddannelsen. Herefter kan du stille spørgsmål til optagelsesvejlederen. |
Du kan læse mere om uddannelsen, på uddannelsens hjemmeside her:
Matrikel: Bliv administrationsbachelor - tag uddannelsen hos VIA | VIA
Hybrid: Administrationsbachelor - tag den online - læs mere her | VIA
Vi glæder os til at møde dig.
Med venlig hilsen
Camilla Dahl Andersen
Studiekoordinator I Optagelsesvejleder
VIA Administrationsbachelor
M: ahla@via.dk I T: 87 55 34 64
Arrangementer
Klik på hjertet i øverste højre hjørne og gem dit program ved at klikke på”Log på med Facebook”.
25. februar 2022
Kl. 09:00–11:00
Lokation
26. februar 2022
Kl. 09:00–11:00
Lokation