International virksomheds­kommunikation i fransk

Aarhus Universitet
19., 20. og 21. februar 2026

Vi glæder os til at se dig til u-days 2026. Du kan møde os både på campus på Aarhus Universitet og online. 
 

Forbered dig 

Forud for u-days kan du forberede dig, så du får mest muligt ud af dagene. Forbered dig til u-days her 


Torsdag den 19. februar
BESØG UDDANNELSEN


9:00-9:30: Om IVK Fransk (lokale 1481-224)

Oplæg ved en af studenterstudievejlederne om studiets opbygning, fag, adgangskrav, studiemiljø etc.

09.30-10.00: Mini-forelæsning: Made in Denmark, sold abroad - Country-of-origin v. Martin Nielsen (1481-237)

Oplev hvordan en forelæsning på universitetet foregår. Du vil møde en underviser fra International Virksomhedskommunikation, der vil give en smagsprøve på universitetet gennem en mini-forelæsning. Temaet for forelæsningen er markeringen af en virksomheds eller et brands oprindelsesland, også kaldet country-of-origin, og er en hyppigt brugt kommunikationsstrategi. Således forbindes bestemte lande ofte med særlige kvalitetsopfattelser inden for forskellige produktklasser, fx russisk vodka eller fransk cognac. I oplægget får du en introduktion til fænomenet og eksempler på, hvordan country-of-origin kommer til udtryk i international virksomhedskommunikation.

10.00-10.30: Karrieremuligheder (1481-237)

Studenterstudievejlederne fortæller om mulighederne for at præge sin egen faglige profil gennem uddannelsen. Derudover får du indblik i forskellige karriereveje, som tidligere studerende på International virksomhedskommunikation er gået: hvilke jobs har de fået, og hvordan er de kommet derhen?

10.30-10.40: Pause

10.40-11.00: Mini-forelæsning: Fra analyse til succes på det franske marked v. Birgitte Nygaard Alexandersen, videnskabelig assistent, MA (lokale 1481-224)

Hvordan lykkes danske virksomheder i Frankrig? Få et hurtigt indblik i fransk økonomi, forbrugermarkedet anno 2026 og konkrete cases – krydret med vigtige kulturforskelle i international forretning.

11.00-11.20: Mini-forelæsning: Aktuelle franske samfunds- og kulturforhold 1. semester v. Bente Mosgaard Jørgensen, studielektor, Ph.d. (lokale 1481-224)

Vi tager temperaturen på Frankrig som et smukt, men splittet land med en økonomi, der er stærk, men som trues af bl.a. offentlige underskud. Økonomiske udfordringer rammer ofte de svageste, og vi skal se på folkelige reaktioner på to aktuelle tiltag. Endelig besøger vi den politiske scene, som i disse år rystes af en situation, som man ikke har kendt siden den 5. Republiks fødsel i 1958. Et politisk stormvejr, som i sidste ende kan komme til at ændre fransk politik radikalt.

11.20-11.50: Livet som studerende: Panel (lokale 1481-224)

Studerende på IVK Fransk kommer forbi og fortæller om deres erfaringer med studievalg, deres oplevelser af studiet og deres tanker om fremtiden. Her vil der også være rig mulighed for at stille spørgsmål om både det faglige og det sociale.

11.50-12.00: Opsamling og tak for i dag (lokale 1481-224)

Vi samler op på dagen og laver en kort evaluering.

Lokation
Aarhus Universitet, Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 4
8000 Aarhus C
Bygning: 1481
Lokale: 224
Find vej
INTRO TIL IVK FRANSK (online)

Mød vores studenterstudievejledere live, hør mere om uddannelsen og stil spørgsmål undervejs i onlineoplægget.

PS: Fra den 1. marts vil du kunne se videoer om alle bacheloruddannelser på Aarhus Universitet på bachelor.au.dk.


Lørdag den 21. februar
UDDANNELSESMESSE

Hør oplæg og tal med vejledere fra alle uddannelser. Du kan møde alle vores uddannelser på en gang. Hør studerendes oplæg om, hvad det vil sige at læse på en bestemt uddannelse, hvad det kræver at søge ind og om studielivet på Aarhus Universitet. 
 
Du kan også høre om optagelse og SU og meget mere. 
 
Se lørdagsprogram

Lokation
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 3
8000 Aarhus C
Bygning: Søauditorierne
Find vej
TVÆRFAGLIGT OPLÆG

Bliv klogere på International virksomhedskommunikation i Fransk, Spansk, Tysk og Engelsk samt de humanistiske sproguddannelser, når studievejlederne fra de forskellige uddannelser fortæller om forskelle og ligheder.

Lokation
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 3
8000 Aarhus C
Bygning: Søauditorierne
Find vej

KONTAKT


Spørgsmål til uddannelsen?

Skriv til: sprogfagenes.studievejledning.arts@au.dk

Spørgsmål til programmet eller andet på u-days.dk?

Skriv til: sprogfagenes.studievejledning.arts@au.dk

Tlf: 93522561

Brug for parkering eller vejvisning?

Find gratis AU-parkering
Find bygning og lokale

Brug for mere information?

Læs om International virksomhedskommunikation i Fransk

Se alle Aarhus Universitets uddannelser