Bliv specialist i drift, optimering og vækst af virksomheders digitale forretning
Med viden om forretningsudvikling, e-commerce, webteknologier og digital marketing bliver du en efterspurgt medarbejder på tværs af virksomheder og brancher.
Stærke kompetencer inden for e-commerce, digital marketing og digital forretningsudvikling er efterspurgte i erhvervslivet. Men denne nye 3½-årige professionsbacheloruddannelse bliver du klar til job, hvor du hjælper med at sætte retningen for den digitale udvikling i danske virksomheder og webshops.
På uddannelsen lærer du både det tekniske og det forretningsmæssige aspekt af e-commerce. Du får forretnings- og kundeforståelse, økonomisk viden og godt købmandsskab ind under huden. Samtidig får du tekniske færdigheder og arbejder praktisk med produktion af webindhold, dataindsamling og -analyse og brugeroplevelse og konverteringsoptimering.
Lær at udvikle en succesfuld digital forretning
Med god forretnings- og kundeforståelse – og viden om bl.a. budgettering, prissætning og logistik – bliver du den, der kan træffe de rigtige beslutninger ang. virksomhedens digitale forretning. De rigtige beslutninger indebærer også overvejelser om de etiske og juridiske aspekter af digital forretningsudvikling, som du også får ind på rygraden. Du lærer at foretage kundebehovsanalyser og se på brugerrejser, så virksomheden kan levere netop den digitale oplevelse og ydelse, kunderne efterspørger.
Se Nadia og Rasmus fortælle om at uddanne sig inden for e-commerce:
Program
Vi glæder os til at åbne dørene på Erhvervsakademi Aarhus, når u-days endnu engang løber af stablen 🏢🧐
Kom endelig forbi og hør mere om vores mange alsidige uddannelser, hvor det praksisnære er i fokus. Når du ikke går rundt på messen og snakker med studerende, undervisere og studievejledere, kan du deltage i præsentationer af de af vores uddannelser, du er ekstra interesserede i 🔬📉🌳🚰💸🤳🏻
Det er også muligt at snakke med både SU-vejleder, SPS-vejleder og vores optag-specialist, hvis du har spørgsmål til ansøgning og specielle vilkår.
Og så er der selvfølgelig også varm kaffe på kanden 😉☕
Har du spørgsmål til adgangskrav, krav til bilag, ansøgningsfrister og kvote 2, henviser vi til de tre oplæg, som optagelsesteamet på Erhvervsakademi Aarhus afholder:
🔹Torsdag kl. 11.15 - 11.45
🔹Fredag kl. 11.15 - 11.45
🔹Lørdag kl. 12.15 - 12.45
Vi ses på Erhvervsakademi Aarhus! 🙋🏻♀️