Få biologisk grundviden og stærke kompetencer inden for planteproduktion, husdyrproduktion, bæredygtighed og økonomi
Brænder du for at arbejde med natur og produktion af fødevarer? Vil du bidrage til den grønne omstilling inden for jordbruget? Så er professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion noget for dig.
Uddannelsen tager 3¼ år og findes kun her i Aarhus.
Grøn omstilling kræver ny faglighed
På Erhvervsakademi har vi i mange år på jordbrugsteknologuddannelsen uddannet en meget stor del af de fag- og videnspersoner, som arbejder med natur og miljø, planter og husdyr i forbindelse med jordbruget – og det vil vi fortsat gøre. Den grønne omstilling i jordbruget stiller imidlertid krav om nye fagligheder. Derfor har vi samarbejde med erhvervet udviklet denne nye uddannelse.
Den nye uddannelse er udviklet for at imødekomme de stigende faglige krav i branchen til bl.a. en klima- og miljøvenlig produktion. Samtidig skal uddannelsen løse de problemer der er med mangel på far- og videnspersoner tilknyttet jordbrugsproduktion.
Du får en særlig attraktiv profil, hvor du får en faglig specialisering indenfor natur og miljø, husdyr eller planter med en dyb og solid faglig indsigt i biologiske sammenhænge. Du får en uddannelse der placerer sig lige der, hvor fremtidens grønne udvikling skal ske - i samspillet mellem natur og produktion. Du får evnen til at gøre en forskel i jordbrugets grønne omstilling ved at have både forretningsforståelse og viden om bæredygtighed. Sidst med ikke mindst får du forståelse for både en grøn og en økonomisk bundlinje og evnen til at navigere mellem dem.
Specialisering: Vælg natur og miljø, planteproduktion eller husdyrproduktion
Uddannelsen har tre studieretninger:
- Natur og miljø
- Planteproduktion, hvor du kan specialisere dig inden for landbrugsområdet eller gartneri.
- Husdyrproduktion’, hvor du kan specialisere dig inden for hest, gris eller kvæg.
På studiet er cirka halvdelen af tiden fagspecialiseret undervisning. Du kan derudover - fx med dit valg af praktiksted og bachelorprojekt - specialisere dit studie lige derhen, hvor du har den største interesse og det største engagement.
Hør Emil og Katharina fortælle om studiet i denne video:
Program
Vi glæder os til at åbne dørene på Erhvervsakademi Aarhus, når u-days endnu engang løber af stablen 🏢🧐
Kom endelig forbi og hør mere om vores mange alsidige uddannelser, hvor det praksisnære er i fokus. Når du ikke går rundt på messen og snakker med studerende, undervisere og studievejledere, kan du deltage i præsentationer af de af vores uddannelser, du er ekstra interesserede i 🔬📉🌳🚰💸🤳🏻
Det er også muligt at snakke med både SU-vejleder, SPS-vejleder og vores optag-specialist, hvis du har spørgsmål til ansøgning og specielle vilkår.
Du har også mulighed for at høre om uddannelsen torsdag aften, hvor uddannelsens specialeretninger samt vores andre uddannelser vil blive præsenteret. Har du mulighed for det, anbefaler vi kraftigt, at du deltager torsdag aften. Her får du det fulde overblik over uddannelsens muligheder og vil møde både undervisere og studerende fra vores mange specialer.
Og så byder vi selvfølgelig også på en forfriskning 😉
Har du spørgsmål til adgangskrav, krav til bilag, ansøgningsfrister og kvote 2, henviser vi til de tre oplæg, som optagelsesteamet på Erhvervsakademi Aarhus afholder:
🔹Torsdag kl. 11.15 - 11.45
🔹Fredag kl. 11.15 - 11.45
🔹Lørdag kl. 12.15 - 12.45
Vi ses på Erhvervsakademi Aarhus! 🙋🏻♀️