Sarah
Professionsbachelor som lærer, VIA University College
Sarah var egentlig overbevist om, at hun skulle læse en bachelor- og kandidatuddannelse i lingvistik på universitetet, men efter en studiepraktik fandt hun ud af, at det ikke var den vej, hun skulle gå. Så hun søgte videre – både på ug.dk og i dialog med sine forældre og dem omkring hende, der allerede var i arbejde, og det førte hende senere til læreruddannelsen.
I starten var hun bekymret for, om det nu var det rigtige valg, men efter at være landet godt i det, er hun i dag ikke i tvivl om, at det er den rigtige uddannelse for hende. Særligt dét, at hun uddanner sig til noget helt specifikt, betyder meget for hende. Hun skal være lærer (forhåbentlig engang på en efterskole) og hun skal derfor, som hun selv fortæller det, ikke ud og opfinde sin egen jobtitel. Sarahs gode råd til andre er at tage sig god tid, for man skal nok nå det hele.




