28. februar, 1. og 2. marts 2019

Aarhus, første stop på din karrierevej

Erhvervslivet i Aarhus blomstrer, og det smitter af på kulturlivet i byen. Der er altid et arrangement eller en oplevelse, der står og venter. Samtidig gør placeringen ved havet både Aarhus til en smuk by og et sted, hvor man med åbenlyse logistiske fordele kan drive forretning.

Der er et enestående godt samarbejde mellem erhvervslivet i byen, uddannelserne og kommunen. Alle parter er interesseret i at finde gode studiejobs og praktikpladser til byens unge. De skal nemlig være med til at skabe den fremtidige succes, udvikle virksomhederne og bidrage med den nyeste viden. Og ambitionerne er ikke til at tage fejl af: Aarhus skal fortsat være et nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft.

Karrieremæssigt er mulighederne mange i Aarhus. Der er særligt fokus på områderne sundhed, fødevarer, energi og miljø, it, medie/kultur samt uddannelse/forskning. Desuden er der stort fokus på en række nye oplevelseserhverv, hvor byens kulturinstitutioner, f.eks. kunstmuseet ARoS og sportscentrum Ceres Park & Arena, spiller en rolle. I år, hvor Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad, vil der være endnu større fokus på at udvikle og støtte kulturlivet.
Det er med andre ord en levende by, du bliver en del af, hvis du begynder din karriere i Aarhus. Her møder du folk, du kender, og folk, du gerne vil lære bedre at kende. Her er højt til loftet, kort til havet og plads til både lysende it-stjerner, varme hænder og lige netop dig.
“Gør dig selv den tjeneste at tage til u-days”

Anna 19 år, 3.g

“Fedt at man kan besøge flere uddannelser på en dag!”

Besøgende til u-days